Spring navigation over
Indhold start

Beskatning

Kapitlet omhandler retningslinjerne for virksomheders skattebetaling. Navnlig skal virksomhederne overholde både ånd og ordlyd i skattelovgivning og regler i de lande, hvor de operer.

Tilbage til kapiteloversigt
XI. Kapitel

1.         Det er vigtigt, at virksomhederne bidrager til de offentlige finanser i værtslandene gennem rettidige skattebetalinger. Navnlig skal virksomhederne overholde både ånd og ordlyd i skattelovgivning og regler i de lande, hvor de opererer. At overholde lovens ånd indebærer, at man udleder og følger hensigten med lovgivningen. Det forventes ikke, at virksomhederne skal betale større skatter end det lovmæssigt bestemte beløb ud fra en sådan fortolkning. Overholdelse af skatteloven indebærer blandt andet, at virksomhederne rettidigt skal levere relevante eller lovpligtige oplysninger til de relevante myndigheder til brug for korrekt fastsættelse af den skat, der skal pålignes i forbindelse med deres forretningsaktiviteter, og fastsætte interne afregningspriser efter armslængdeprincippet.

2.         Virksomhederne bør indarbejde skatteforvaltning og regeloverholdelse som centrale elementer i deres overordnede ledelses- og risikostyringssystemer. Navnlig bør virksomhederne på bestyrelsesniveau formulere en strategi for styring af skatterisici for at sikre, at de økonomiske, lovmæssige og imagemæssige risici forbundet med selskabsbeskatningen i fuldt omfang identificeres og evalueres.

XI. Kommentarer

1.         I forbindelse med beskatning indebærer det at agere som ansvarlig virksomhedsborger (good corporate citizenship), at virksomhederne skal overholde både ånd og ordlyd i skattelovgivning og regler i alle de lande, hvor de opererer, samarbejde med myndighederne, og stille relevante eller lovpligtige oplysninger til rådighed for dem. En virksomhed overholder ånden i skattelovgivningen og reglerne, hvis den tager de nødvendige skridt til at afkode intentionen med lovgivningen og fortolker skattereglerne i overensstemmelse med intentionen, under hensyntagen til lovens ordlyd og den relevante, nyere udvikling i lovgivningen. Virksomhedernes transaktioner må ikke være struktureret, så beskatningen heraf bliver i modstrid med de bagvedliggende økonomiske resultater af transaktionerne, medmindre der specifikt er belæg herfor i lovgivningen. I de tilfælde skal virksomheden have belæg for at mene, at transaktionen er struktureret, så det skattemæssige resultat for virksomheden ikke er i modstrid med hensigten med lovgivningen.

2.         Overholdelse af skattereglerne indebærer også samarbejde med skattemyndighederne og indberetning af de oplysninger, de kræver for at sikre en effektiv og retfærdig anvendelse af skattelovgivningen. Et sådant samarbejde kræver blandt andet, at der svares rettidigt og fyldestgørende på forespørgsler om oplysninger fra kompetente myndigheder i henhold til bestemmelserne i en skattetraktat eller aftale om udveksling af oplysninger. Pligten til at afgive oplysninger er dog ikke uden begrænsninger. Navnlig understreger Retningslinjerne sammenhængen mellem de oplysninger, der skal afgives, og deres relevans for håndhævelsen af de gældende skattelove. Hermed anerkendes det, at der skal være et rimeligt forhold mellem den byrde, virksomhederne pålægges i forbindelse med at overholde skattereglerne, og skattemyndighedernes behov for at have fuldstændige, opdaterede og præcise oplysninger som grundlag for håndhævelse af reglerne.

3.         Virksomhedernes forpligtelse til samarbejde, gennemsigtighed og overholdelse af skattereglerne skal afspejles i risikostyringssystemer, strukturer og politikker.  I koncerner har koncernbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn med skatterisici på flere måder. Koncernbestyrelsen kan for eksempel proaktivt udarbejde passende principper for virksomhedens skattepolitik og etablere interne skattekontrolsystemer, så de ledelsesmæssige beslutninger i koncernens selskaber stemmer overens med bestyrelsens holdning til skattemæssige risici. Bestyrelsen skal informeres om alle potentielt væsentlige skatterisici, og der bør udnævnes ansvarlige for udførelsen af de interne skattekontrolfunktioner samt rapportering til bestyrelsen.  En omfattende risikostyringsstrategi, der omfatter virksomhedens skatteforhold, vil ikke alene sætte virksomheden i stand til at udvise godt samfundssind, men også til at styre skattemæssige risici effektivt, og dermed undgå større økonomiske, lovgivningsmæssige og imagemæssige risici. 

4.         Et selskab i en multinational koncern i ét land kan have omfattende økonomiske mellemværender med andre koncernselskaber i andre lande. En sådan relation kan påvirke begge parters skattebetalinger. Tilsvarende kan myndighederne have behov for, at indhente oplysninger uden for deres egen retskreds for, at kunne vurdere relationen og fastlægge skattebetalingen for den virksomhed i den multinationale koncern, der har hjemsted i deres retskreds. Her begrænses de oplysninger, der skal opgives, til relevante eller lovpligtige oplysninger til hjælp for den konkrete vurdering af de økonomiske relationer mellem selskaberne med henblik på, at beregne det enkelte koncernselskabs skattebetaling. De multinationale virksomheder skal samarbejde med hensyn til, at afgive de krævede oplysninger.

5.         Interne afregningspriser er et særligt vigtigt emne i forbindelse med virksomheders medborgerskab (corporate citizenship) og beskatning. Den voldsomme stigning i den globale handel og grænseoverskridende direkte investeringer (og de multinationale virksomheders vigtige rolle heri) indebærer, at interne afregningspriser er en afgørende faktor for skattefastsættelsen for virksomheder i en multinational koncern, fordi den reelt påvirker fordelingen af skattegrundlaget mellem de lande, hvor den multinationale virksomhed opererer. Armslængdeprincippet, der omtales både i OECD modelkonventionen til undgåelse af dobbeltbeskatning og FN's dobbeltbeskatningskonventionsmodel mellem I- og U-lande, er den internationalt accepterede standard for udligning af indtjening mellem forbundne virksomheder. Med anvendelse af armslængdeprincippet undgås uretmæssig overførsel af indtjening og tab, og risikoen for dobbeltbeskatning minimeres. For at anvende princippet korrekt, skal de multinationale virksomheder samarbejde med skattemyndighederne, og afgive alle relevante eller lovpligtige oplysninger, vedrørende den metode til fastlæggelse af interne afregningspriser, der anvendes for internationale transaktioner mellem virksomhederne og den tilknyttede part. Det anerkendes, at det ofte er vanskeligt at afgøre, om interne afregningspriser følger armslængdeprincippet, både for de multinationale virksomheder og for skatteadministrationen, og at anvendelse af princippet ikke er nogen eksakt videnskab.

6.         OECD's Committee for Fiscal Affairs arbejder løbende på at udarbejde anbefalinger, der skal sikre, at interne afregningspriser overholder armslængdeprincippet. I 1995 udmundede arbejdet i udgivelsen af OECD's retningslinjer for koncerninterne afregningspriser for multinationale virksomheder og skattemyndigheder (OECD's retningslinjer for interne afregningspriser), der dannede grundlag for OECD-Rådets henstilling om fastlæggelse af interne afregningspriser mellem forbundne foretagender (selskaberne i en multinational koncern vil som oftest høre under definitionen forbundne foretagender). OECD's retningslinjer for interne afregningspriser og OECD-Rådets henstilling revideres løbende, så de afspejler ændringer i den globale økonomi og erfaringer fra skatteadministrationer og skatteydere, der arbejder med interne afregningspriser. En henstilling vedtaget af OECD-rådet i 2008 omhandler armslængdeprincippet, som det anvendes ved beregning af permanente selskabers indtjening til fastlæggelse af værtslandets beskatningskompetence ifølge en skattetraktat.

7.         OECD's retningslinjer om interne afregningspriser fokuserer på anvendelsen af armslængdeprincippet til vurdering af forbundne foretagenders interne afregningspriser. Formålet med OECD's Retningslinjer for interne afregningspriser er at hjælpe skatteadministrationerne (både i OECD-medlemslande og andre lande) og de multinationale virksomheder ved, at angive løsninger i sager vedrørende interne afregningspriser, der er tilfredsstillende for begge parter, og på den måde minimere antallet af konflikter mellem skatteadministrationer, og mellem skatteadministrationer og multinationale virksomheder, og undgå bekostelige retssager. De multinationale virksomheder opfordres til, at følge OECD's retningslinjer for interne afregningspriser med ændringer og tilføjelser [1] for at sikre, at deres interne afregningspriser følger armslængdeprincippet.



[1] .                Brasilien, der ikke er OECD-medlem, anvender ikke OECD's retningslinjer for interne afregningspriser inden for landets retsområde, og følgelig gælder indholdet i retningslinjerne for interne afregningspriser ikke for de multinationale virksomheder ved fastsættelse af den skattepligtige indtjening af deres aktiviteter i landet i henhold til skattereglerne i landets lovgivning. Argentina, der ligeledes ikke er medlem af OECD, påpeger, at OECD's retningslinjer for interne afregningspriser ikke er obligatoriske inden for landets retsområde.