Spring navigation over
Indhold start

Den nødvendige omhu

Hvad kan virksomheder gøre for at undgå at overtræde OECD-retningslinjerne? Og dermed også undgå klager? Due diligence– også kaldet ”den nødvendige omhu” - er et centralt begreb i OECD-retningslinjerne.

Due diligence handler ifølge OECD’s retningslinjer om at identificere, forebygge, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger afledt af virksomhedens aktiviteter.

Due diligence er en proces, og ikke en bestemt standard, man skal leve op til. Det handler om, at virksomhederne skal kende til og beskrive risikoen for, at krænkelser kan finde sted, og på baggrund af dette arbejde gennemføre tiltag, som kan begrænse risikoen. Den grundlæggende tankegang i begrebet vil ikke være ny for virksomheder, der dagligt arbejder med risikostyring og ledelsessystemer. For dem handler det om at få overført de samme rutiner til nye områder.

Virksomheder, der arbejder med due diligence processer, vil være langt bedre rustet til at håndtere aktuelle og potentielle krænkelser. De minimerer samtidig risikoen for at blive genstand for en klage. Både virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder forventes at sikre den nødvendige omhu. Samtidig anerkendes det, at ansvaret i praksis afhænger af flere forhold, herunder virksomhedens størrelse og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende:  ”Arten og omfanget af den nødvendige omhu, såsom de specifikke trin, der gennemføres i en given situation, vil afhænge af faktorer som virksomhedsstørrelse, forretningsmæssig kontekst, de specifikke anbefalinger i Retningslinjerne og omfanget af overtrædelsen.” Læs mere under kapitlet generelle politikker stk.15.

Begrebet due diligence fremgår første gang af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, som blev vedtaget i 2011. Siden er det blevet indarbejdet i OECD’s retningslinjer.

”Retningslinjer for nødvendig omhu (due diligence) kan indgå i et generelt risikostyringssystem, forudsat at det ikke blot afdækker og styrer væsentlige risici for virksomheden selv, men også tager højde for risici for overtrædelser på områder, der er dækket af Retningslinjerne.”

Anbefalingen om at udvise nødvendig omhu gælder jf. OECD-retningslinjerne ikke for kapitlerne om videnskab og teknologi, konkurrence og beskatning.

Du kan læse mere om begrebet i OECD-retningslinjernes kapitler om ”generelle politiker stk. 14” og ”menneskerettigheder”.

Dialog er vejen frem

Mæglings- og klageinstitutionen arbejder for at skabe en ramme for mægling, dialog og konfliktløsning. Den løbende dialog med interessenter kan også ses som en del af virksomhedens risikostyring. En proaktiv dialog hjælper virksomheden til at identificere og håndtere problemstillinger, inden de udvikler sig negativt, og bliver sværere at håndtere.

Partnerskaber gør en forskel

Partnerskaber spiller en stigende rolle i forhold til CSR generelt. Det skyldes igen, at mange af de udfordringer virksomheder og samfundet står over for m.h.t. bæredygtig udvikling ofte er komplekse og vanskelige at håndtere. Særligt i en global virkelighed. OECD-retningslinjerne opfordrer netop derfor virksomhederne ”til at deltage i private eller multi-stakeholder initiativer og den sociale dialog om ansvarlig leverandørstyring…”. Læs mere i retningslinjerne under generelle politikker stk.24.