Spring navigation over
Indhold start

Miljø

Kapitlet omhandler retningslinjerne for hvordan virksomheder kan beskytte miljøet og menneskeres sundhed og sikkerhed, og generelt drive virksomhed på en måde, der bidrager til bæredygtig udvikling.

Tilbage til kapiteloversigt
VI. Kapitel

Virksomhederne bør, inden for rammerne af love, forskrifter og administrativ praksis i de lande, hvor de driver virksomhed, og under henvisning til relevante internationale aftaler, principper, målsætninger og standarder, i passende omfang tilgodese behovet for, at beskytte miljøet og menneskers sundhed og sikkerhed, og generelt drive virksomhed på en måde, så de bidrager til det overordnede mål om bæredygtig udvikling.

Virksomhederne skal især:

1.         Oprette og vedligeholde et til virksomheden passende miljøstyringssystem omfattende:

a)         indsamling og evaluering af passende og rettidig information om de miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige virkninger af deres aktiviteter,

b)        fastsættelse af målbare målsætninger og, hvor det er relevant, mål for en forbedret miljøpræstation og ressourceudnyttelse, herunder regelmæssig vurdering af målsætningernes fortsatte relevans. Hvor det er passende, skal målene være i overensstemmelse med relevante nationale politikker og internationale miljøforpligtelser

c)         regelmæssig overvågning og verificering af fremgangen i forhold til indfrielse af de miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige mål eller målsætninger.

2.         Under hensyntagen til omkostninger, fortrolighed og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder:

a)         formidle passende, målbare, verificerbare (hvor det er relevant) og rettidige oplysninger til offentligheden og medarbejderne om mulige miljø-, sundheds- og sikkerhedsvirkninger afledt af virksomhedens aktiviteter, herunder eventuelt beretning om fremskridt med hensyn til at forbedre miljøpræstation

b)        rettidigt og i passende omfang rådføre sig og kommunikere med de samfund, der påvirkes direkte af virksomhedernes miljø-, sundheds- og sikkerhedspolitik og implementeringen heraf.

3.         Vurdere og gennem virksomhedens beslutningsprocesser håndtere forudseelige miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige virkninger, afledt af virksomhedens processer, varer og tjenesteydelser i hele livscyklussen, med henblik på at undgå virkningerne eller afhjælpe disse i tilfælde, hvor virkningerne er uundgåelige. Hvis de foreslåede aktiviteter kan få betydelige miljø-, sundheds- eller sikkerhedsmæssige konsekvenser, og hvis de kræver godkendelse af en kompetent myndighed, skal virksomhederne udarbejde en passende miljøkonsekvensanalyse.

4.         I overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske viden om de pågældende risici, og i tilfælde, hvor der er fare for alvorlig skade på miljøet, når menneskers sundhed og sikkerhed også tages i betragtning, undlade at anvende et utilstrækkeligt videnskabeligt grundlag som begrundelse for, at udsætte omkostningseffektive tiltag til at forebygge eller afhjælpe sådanne skadevirkninger.

5.         Opretholde beredskabsplaner til forebyggelse, afhjælpning og styring af alvorlige skadevirkninger på miljø og sundhed afledt af deres aktiviteter, herunder ulykker og nødsituationer, samt mekanismer til øjeblikkelig indberetning til de kompetente myndigheder.

6.         Løbende arbejde på at forbedre den samlede miljøpræstation på virksomhedsniveau og, hvor det er relevant, i hele leverandørkæden, ved at fremme aktiviteter såsom, at:

a)         indføre teknologier og operationelle procedurer i alle dele af virksomheden, der afspejler standarder for miljøpræstation i de dele af virksomheden, der præsterer bedst

b)        udvikle og udbyde produkter og tjenesteydelser, der ikke har utilsigtede miljøvirkninger, er sikre ved korrekt brug, nedbringer udledningen af drivhusgasser, er effektive med hensyn til forbrug af energi og naturressourcer, kan genbruges, genanvendes eller bortskaffes sikkert

c)         fremme en højere kendskabsgrad blandt kunderne med hensyn til miljøpåvirkningen ved at bruge virksomhedens produkter og tjenesteydelser, blandt andet ved at tilvejebringe præcise oplysninger om produkterne (for eksempel om drivhusgasudledning, biodiversitet, ressourceeffektivitet eller andre miljøfaktorer)

d)        undersøge og vurdere metoder til at forbedre virksomhedens miljøpræstation på lang sigt, for eksempel ved at udvikle strategier til reduktion af drivhusgasudledningen, effektiv ressourceudnyttelse og genbrug, substitution eller nedsat forbrug af giftige stoffer eller biodiversitetsstrategier.

7.         Tilbyde passende uddannelse og træning til medarbejderne i emner vedrørende miljø, sundhed og sikkerhed, herunder håndtering af farlige stoffer og forebyggelse af miljøuheld, samt vedrørende miljøstyring generelt, for eksempel procedurer til evaluering af miljøpåvirkning, PR-arbejde og miljøteknologier.

8.         Bidrage til udviklingen af en miljøvenlig og økonomisk effektiv, offentlig politik, for eksempel gennem partnerskaber eller initiativer til fremme af miljøbevidsthed og miljøbeskyttelse.

VI. Kommentarer

1.         Teksten i kapitlet om miljø afspejler generelt de principper og målsætninger, der er fastlagt i Rioerklæringen om miljø og udvikling, Agenda 21 (i Rioerklæringen). Den tager også højde for Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken til beslutningstagning og klageadgang på miljøområdet, og afspejler standarder indeholdt i instrumenter som for eksempel ISO-standarden for miljøledelse.

2.         Sund miljøledelse er et vigtigt element i bæredygtig udvikling, og ses i stigende grad som både et ansvar og en række muligheder for virksomhederne. De multinationale virksomheder har en rolle i begge henseender. Virksomhedernes ledelse skal derfor give miljøindsatsen passende fokus i deres strategier. At forbedre miljøpræstationen kræver en systematisk tilgang og fokus på løbende, at forbedre systemet. Et miljøledelsessystem udgør den interne ramme for styring af virksomhedens miljøpåvirkning og for integration af miljøhensyn på operationelt plan. Når systemet er etableret, er det aktionærernes, medarbejdernes og samfundets sikkerhed for, at virksomheden gør en aktiv indsats for, at skåne miljøet mod virkningerne af dens aktiviteter.

3.         Udover en forbedret miljøpræstation kan implementering af et miljøledelsessystem give virksomhederne en række økonomiske fordele i form af lavere drifts- og forsikringsomkostninger, forbedret energi- og ressourceregnskab, lavere omkostninger til overholdelse af regler og ansvar, lettere adgang til kapital og kompetencer, større kundetilfredshed og bedre relationer til samfund og presse.

4.         I Retningslinjernes kontekst skal “sund miljøledelse” tolkes i bredest mulige forstand, og begrebet dækker aktiviteter til styring, både af de direkte og indirekte miljøpåvirkninger af virksomhedens aktiviteter på lang sigt, herunder både forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt ressourcestyring.

5.         I de fleste virksomheder er der behov for et internt kontrolsystem til at styre virksomhedens aktiviteter. Miljøledelsesdelen kan blandt andet fastlægge mål for en bedre miljøpræstation og regelmæssig overvågning af målopfyldelse.

6.         Oplysninger om virksomhedernes aktiviteter, og om deres relationer med underleverandører og deres leverandører, og den deraf afledte miljøpåvirkning er et vigtigt middel til at opbygge offentlig tillid. Effekten er størst, når oplysningerne er transparente, og når processen indbyder til aktiv deltagelse af interessentgrupper som medarbejdere, kunder, leverandører, underleverandører, lokale samfundsgrupper og offentligheden generelt, så virksomheden skaber et klima med langsigtet tillid og bredt kendskab til miljøspørgsmål af fælles interesse. Rapportering og kommunikation er særligt vigtige tiltag, når der er tale om knappe eller truede miljøaktiver i regional, national eller international sammenhæng, og standarder for rapportering som f.eks. Global Reporting Initiative indeholder en række nyttige henvisninger.

7.         Virksomhederne har forskellige muligheder for at formidle præcise produktinformationer såsom frivillige mærknings- eller certificeringsordninger. Ved brug af sådanne instrumenter skal virksomhederne tage højde for deres sociale og økonomiske effekt i udviklingslandene og for eksisterende, internationalt anerkendte standarder.

8.         De normale forretningsaktiviteter kan omfatte en forhåndsevaluering af den mulige miljøpåvirkning af virksomhedens aktiviteter. Virksomhederne gennemfører ofte relevante miljøvurderinger, også selvom der ikke er lovkrav herom. Virksomhedernes miljøvurderinger kan indeholde en generel og fremadrettet vurdering af de mulige miljøpåvirkninger af virksomhedens aktiviteter, samt af underleverandørers og leverandørers aktiviteter, hvor relevante problemområder fremhæves, og alternativer og begrænsningsforanstaltninger undersøges for, at undgå eller afhjælpe negative miljøpåvirkninger. Retningslinjerne anerkender også, at multinationale virksomheder i et vist omfang er ansvarlige gennem resten af produktets livscyklus.

9.         Flere instrumenter, der er vedtaget af de lande, der er tilsluttet Retningslinjerne, herunder princip 15 i Rioerklæringen om miljø og udvikling, nævner en “forsigtighedstilgang”. Ingen af instrumenterne er rettet eksplicit mod virksomhederne, men virksomhedernes bidrag er underforstået i dem alle.

10.     Retningslinjernes grundlæggende præmis er, at virksomhederne skal handle hurtigst muligt og proaktivt, for eksempel for at undgå alvorlige eller irreversible miljøpåvirkninger, som følge af deres aktiviteter. Men da Retningslinjerne er direkte rettet mod virksomhederne, udtrykker ingen af de eksisterende instrumenter anbefalingen på helt samme måde. Retningslinjerne er altså baseret på, men ikke en direkte gengivelse af, et af de eksisterende instrumenter.

11.     Det er ikke hensigten, at Retningslinjerne skal omfortolke de eksisterende instrumenter, eller pålægge nye forpligtelser eller mønstereksempler på regeringernes vegne – de har udelukkende til formål, at fremsætte en anbefaling til, hvordan forsigtighedsprincippet kan implementeres på virksomhedsniveau. Da processen er i en tidlig fase, medgives det, at der bør være en vis fleksibilitet i anvendelsen ud fra den specifikke kontekst. Det anerkendes også, at regeringerne fastlægger de generelle rammer på området, og har ansvar for løbende, at rådføre sig med interessenterne om, hvordan man bedst tilpasser indsatsen fremover.

12.     Retningslinjerne opfordrer også virksomhederne til, at arbejde på, at styrke miljøindsatsen i alle virksomhedens aktiviteter, også i tilfælde hvor der ikke er formelle lovkrav herom i de lande, hvor virksomhederne opererer. I den sammenhæng skal virksomhederne tage højde for deres sociale og økonomiske indvirkning i udviklingslandene.

13.     For eksempel har de multinationale virksomheder ofte adgang til eksisterende og innovative teknologier eller driftsmetoder, der ved udbredelse kunne bidrage til, at forbedre miljøpræstationen generelt. De multinationale virksomheder betragtes ofte som førende inden for deres felt, og derfor må den mulige effekt som "mønstervirksomhed" for andre virksomheder ikke undervurderes. Ved at sikre, at miljøet i de lande, hvor de multinationale virksomheder er til stede, også tilgodeses ved brug af tilgængelige og innovative teknologier og processer, har man et effektivt middel til at skabe et positivt klima for internationale investeringer mere generelt.

14.     Virksomhederne spiller en vigtig rolle med hensyn til at uddanne medarbejderne i miljøspørgsmål. De opfordres til, at løfte ansvaret så bredt som muligt, navnlig inden for områder, der har direkte indflydelse på menneskers sundhed og sikkerhed.