Kapitlet omhandler retningslinjerne for virksomheders arbejde med anti-korruption.
Virksomhederne bør ikke, hverken direkte eller indirekte, tilbyde, love, give eller kræve bestikkelse eller uberettigede fordele af nogen art for at skaffe eller fastholde forretningsaftaler eller andre uretmæssige gevinster. Virksomhederne skal også afslå forslag om bestikkelse eller afpresning.
Virksomhederne skal især:
1. Undlade at tilbyde, love eller give uretmæssige økonomiske eller andre fordele til tjenestemænd eller forretningspartneres medarbejdere. På samme måde skal de undlade at udbede sig, aftale eller acceptere uretmæssige økonomiske eller andre fordele fra tjenestemænd eller forretningspartneres medarbejdere. Virksomhederne må ikke benytte tredjeparter som f.eks. agenter eller andre mellemmænd, konsulenter, repræsentanter, distributører, konsortier, entreprenører eller leverandører og joint venture-partnere til, at formidle uretmæssige eller andre fordele til tjenestemænd eller forretningspartnernes medarbejdere eller til disses familiemedlemmer eller samarbejdspartnere.
2. Udvikle og implementere passende interne kontroller, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse eller tiltag til forebyggelse og afsløring af bestikkelse, der er udarbejdet på baggrund af en risikovurdering ud fra virksomhedens individuelle forhold, navnlig virksomhedens risiko for, at blive indblandet i bestikkelse (f.eks. geografisk placering og industrisektor). De interne kontroller, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse eller forholdsregler skal omfatte et system med økonomi- og regnskabsprocedurer, herunder et internt kontrolsystem, der sikrer overholdelse af god regnskabsskik, bogføring og regnskabsaflæggelse, så eventuel bestikkelse ikke kan sløres i regnskaberne. Virksomhedens individuelle forhold og den konkrete risiko for bestikkelse skal løbende overvåges og genvurderes efter behov for at sikre, at virksomhedens interne kontroller, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse eller forholdsregler tilpasses, og fortsat er effektive samt, for at begrænse risikoen for, at virksomheden indblandes i bestikkelse og pengeafpresning.
3. Via intern virksomhedskontrol, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse eller andre tiltag, forbyde eller fraråde betaling af småbeløb (smørelsespenge), hvilket generelt er ulovligt i de lande, hvor betalingerne foregår, og, hvis sådanne betalinger benyttes, anføre beløbene korrekt i økonomi- og regnskabstallene.
4. Under hensyntagen til den særlige bestikkelsesrisiko, som virksomheden står overfor, sikre udvisning af korrekt dokumenteret nødvendig omhu ved ansættelse af agenter samt løbende opsyn med disse i passende omfang, samt sikre, at agenterne aflønnes i passende omfang og udelukkende for legitime ydelser. Hvor det er relevant, bør der føres en liste over agenter, der medvirker ved transaktioner med offentlige organer og statsejede virksomheder. Listen stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende krav om offentliggørelse.
5. Øge gennemsigtigheden i deres aktiviteter til bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning, Det kan blandt andet ske ved offentlige udtalelser mod bestikkelse og pengeafpresning, og ved at give indsigt i virksomhedens ledelsessystemer og interne kontroller, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse, eller forholdsregler som støtte for indsatsen. Virksomhederne skal ligeledes fremme åbenhed og dialog med offentligheden med det formål, at opbygge kendskab til og samarbejde om bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning.
6. Fremme medarbejdernes kendskab til, og overholdelse af, virksomhedens politikker og interne kontroller, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse og tiltag til bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning, ved i passende omfang, at formidle viden om sådanne politikker, programmer eller forholdsregler samt gennem uddannelse og sanktioner.
7. Undlade at yde ulovlige bidrag til kandidater til offentlige embeder eller til politiske partier eller andre politiske organisationer. Bidrag til politiske formål skal fuldt ud opfylde kravene til offentliggørelse, og skal indberettes til virksomhedens øverste ledelse.
1. Bestikkelse og korruption er skadeligt for demokratiske institutioner og sund virksomhedsledelse. Det bremser investeringerne og forvrider den internationale konkurrence. Især kan omlægning af midler via korruption underminere borgernes forsøg på, at øge den økonomiske, sociale eller miljømæssige velstand og hindre fattigdomsbekæmpelse. Virksomhederne spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af bestikkelse og korruption.
2. Høj moral, integritet og transparens i både den private og den offentlige sektor er nøglefaktorer i kampen mod bestikkelse og pengeafpresning. Erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, regeringer og mellemstatslige organisationer samarbejder alle med henblik på, at styrke den offentlige opbakning i kampen mod korruption og for, at skabe øget transparens og offentlig opmærksomhed om de problemer, som bestikkelse og korruption afleder. Indførelse af god ledelsespraksis på koncernplan er også et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe en kultur med god virksomhedsetik i virksomhederne.
3. OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (OECD-bestikkelseskonventionen) trådte i kraft den 15. februar 1999. OECD-bestikkelseskonventionen og OECD's henstilling vedrørende yderligere bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner fra 2009 (OECD-bestikkelseshenstilling 2009), OECD's henstilling vedrørende skattemæssige foranstaltninger til yderligere bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner fra 2009 og OECD's henstilling vedrørende bestikkelse og offentligt støttede eksportkreditter fra 2006 er de vigtigste OECD-instrumenter målrettet mod aktører, der tilbyder bestikkelse. Instrumenterne har til formål, at bekæmpe "tilbud" om bestikkelse til udenlandske tjenestemænd, og de enkelte lande opfordres til at tage ansvar for egne virksomheders aktiviteter, og for at styre forholdene i deres egen retskreds.[1] Der er iværksat et program til gennemgribende og systematisk overvågning af landenes implementering af OECD-bestikkelseskonventionen med henblik på, at sikre en fuldstændig implementering af instrumenterne.
4. OECD-henstillingen fra 2009 anbefaler især, at regeringerne opfordrer deres virksomheder til at udvikle og indføre passende interne kontroller, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse eller tiltag til forebyggelse og afsløring af bestikkelse fra udlandet, med inddragelse af afsnittet Good Practice Guidance on Internal Controls, Ethics and Compliance i bilag II i OECD-henstillingen fra 2009. Denne Good Practice Guidance er henvendt til virksomheder samt virksomhedsorganisationer og brancheforeninger, og beskriver god praksis i effektiv intern kontrol, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse, samt tiltag til forebyggelse og afsløring af bestikkelse fra udlandet.
5. Den private sektor og initiativer i civilsamfundet kan også bistå virksomhederne i at udvikle og implementere effektive anti-bestikkelsespolitikker.
6. FN's Antikorruptions-Konvention (UNCAC), der trådte i kraft den 14. december 2005, beskriver en bred vifte af standarder, foranstaltninger og regler til bekæmpelse af korruption. Ifølge UNCAC forpligter de deltagende stater sig til, at forbyde deres tjenestemænd at modtage bestikkelse, og ligeledes til, at forbyde virksomhederne, at bestikke landets egne tjenestemænd, udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd i offentlige internationale organisationer, samt til at forbyde bestikkelse mellem private. UNCAC og OECD-bestikkelseskonventionen supplerer og understøtter hinanden.
7. For at modvirke efterspørgsel af bestikkelse, er god forvaltning en vigtig byggesten, der kan forebygge, at virksomhederne bliver bedt om at betale bestikkelse. Virksomhederne kan støtte kollektive initiativer mod bestikkelse og afpresning. Både hjemlandets og værtslandets regeringer bør bistå virksomheder, der udsættes for afpresning eller bestikkelse. Afsnittet Good Practice Guidance on Specific Articles of the Convention i bilag I til OECD-henstillingen om bestikkelse fra 2009 fastslår, at landene ved implementering af OECD-bestikkelseskonventionen skal sikre, at der ikke er mulighed for at forsvare eller tillade undtagelser, når udenlandske tjenestemænd anmoder om bestikkelse. Derudover kræver UNCAC, at anmodning om bestikkelse fra landets egne tjenestemænd gøres strafbart.
[1] . Ifølge konventionens ordlyd defineres “bestikkelse” som “…direkte eller gennem mellemmænd at tilbyde, love eller give en tjenestemand uberettigede pengemæssige eller andre fordele, bestemt til den pågældende person eller en tredjepart, med henblik på at få tjenestemanden til at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenestepligter for at opnå eller fastholde forretninger eller andre uretmæssige fordele i forbindelse med gennemførelsen af internationale forretninger”. Kommentarerne til konventionen (afsnit 9) præciserer, at “betaling af småbeløb, ‘smørelsespenge’, ikke betragtes som betalinger, med henblik på at ‘opnå eller fastholde forretninger eller andre uretmæssige fordele’, som anført i afsnit 1 og derfor heller ikke betragtes som en overtrædelse. Den type betalinger, som i nogle lande benyttes for at fremskynde visse processer hos embedsfolk, f.eks. udstedelse af licenser og tilladelser, er generelt ulovlige i de pågældende lande. Andre lande kan og bør medvirke til, at afskaffe den type undergravende praksis for eksempel ved at støtte programmer for god forvaltning. …”.