Bekæmpelse af bestikkelse og pengeafpresning

VII. Kommentarer

1. Bestikkelse og korruption er skadeligt for demokratiske institutioner og for god virksomhedsledelse. Det bremser investeringerne og forvrider den internationale konkurrence. Især kan omlægning af midler via korruption underminere borgernes forsøg på at øge den økonomiske, sociale eller miljømæssige velstand og hindre fattigdomsbekæmpelse. Virksomhederne spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af bestikkelse og korruption.
2. Høj moral, integritet og gennemsigtighed i både den private og den offentlige sektor er nøglefaktorer i kampen mod bestikkelse og pengeafpresning. Erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, regeringer og mellemstatslige organisationer samarbejder alle med henblik på at styrke den offentlige opbakning i kampen mod korruption og for at skabe øget gennemsigtighed og offentlig opmærksomhed om de problemer, som bestikkelse og korruption afleder. Indførelse af god ledelsespraksis er også et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe en kultur med god virksomhedsetik i virksomhederne.
3. OECD’s konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (OECD’s konvention mod bestikkelse) trådte i kraft den 15. februar 1999. OECD’s konvention mod bestikkelse og OECD's henstilling vedrørende yderligere bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner fra 2009 (OECD’s bestikkelseshenstilling 2009), OECD's henstilling vedrørende skattemæssige foranstaltninger til yderligere bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner fra 2009 og OECD's henstilling vedrørende bestikkelse og offentligt støttede eksportkreditter fra 2006 er de vigtigste OECD-instrumenter målrettet aktører, der tilbyder bestikkelse. Instrumenterne har til formål at bekæmpe udbuddet af bestikkelse til udenlandske tjenestemænd, og de enkelte lande opfordres til at tage ansvar for egne virksomheders aktiviteter og for at styre forholdene i deres egen jurisdiktion.[1] Der er iværksat et program til gennemgribende og systematisk overvågning af landenes implementering af OECD-bestikkelseskonventionen med henblik på at sikre en fuldstændig implementering af instrumenterne.
4. OECD’s henstilling fra 2009 anbefaler i særdeleshed, at regeringerne opfordrer deres virksomheder til at udvikle og indføre passende interne kontroller, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse eller tiltag til forebyggelse og afsløring af bestikkelse fra udlandet med inddragelse af afsnittet Good Practice Guidance on Internal Controls, Ethics and Compliance i bilag II i OECD-henstillingen fra 2009. Denne Good Practice Guidance er henvendt til virksomheder samt virksomhedsorganisationer og brancheforeninger og beskriver god praksis i effektiv intern kontrol, programmer for etisk adfærd og regeloverholdelse, samt tiltag til forebyggelse og afsløring af bestikkelse fra udlandet.
5. Privatsektor- og civilsamfundsinitiativer kan også bistå virksomhederne med at udvikle og implementere effektive anti-bestikkelsespolitikker.
6. FN's Konvention om antikorruption (UNCAC), der trådte i kraft den 14. december 2005, beskriver en bred vifte af standarder, foranstaltninger og regler til bekæmpelse af korruption. Ifølge UNCAC forpligter de deltagende stater sig til at forbyde deres tjenestemænd at modtage bestikkelse, og ligeledes til at forbyde virksomhederne at bestikke landets egne tjenestemænd, udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd i offentlige internationale organisationer, samt til at forbyde bestikkelse mellem private. UNCAC og OECD’s konvention mod bestikkelse supplerer og understøtter hinanden.
7. For at modvirke efterspørgsel af bestikkelse, er god forvaltning en vigtig byggesten, der kan forebygge, at virksomhederne bliver bedt om at betale bestikkelse. Virksomhederne kan støtte kollektive initiativer mod bestikkelse og afpresning. Både hjemlandets og værtslandets regeringer bør bistå virksomheder, der udsættes for afpresning eller bestikkelse. Afsnittet Good Practice Guidance on Specific Articles of the Convention i bilag I til OECD’s henstilling om bestikkelse fra 2009 fastslår, at landene ved implementering af OECD’s konvention mod bestikkelse skal sikre, at der ikke er mulighed for at forsvare eller tillade undtagelser, når udenlandske tjenestemænd anmoder om bestikkelse. Derudover kræver UNCAC, at anmodning om bestikkelse fra landets egne tjenestemænd gøres strafbart.

[1] . Ifølge konventionens ordlyd defineres “bestikkelse” som “…direkte eller gennem mellemmænd at tilbyde, love eller give en tjenestemand uberettigede pengemæssige eller andre fordele, bestemt til den pågældende person eller en tredjepart, med henblik på at få tjenestemanden til at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenestepligter for at opnå eller fastholde forretninger eller andre uretmæssige fordele i forbindelse med gennemførelsen af internationale forretninger”. Kommentarerne til konventionen (afsnit 9) præciserer, at “‘smørelsespenge’ i mindre størrelsesorden, ikke betragtes som betalinger, med henblik på at ‘opnå eller fastholde forretninger eller andre uretmæssige fordele’, som anført i afsnit 1 og derfor heller ikke betragtes som en overtrædelse. Den type betalinger, som i nogle lande benyttes for at fremskynde visse processer hos embedsfolk, f.eks. udstedelse af licenser og tilladelser, er generelt ulovlige i de pågældende lande. Andre lande kan og bør medvirke til, at afskaffe den type undergravende praksis for eksempel ved at støtte programmer for god forvaltning. …”.