Beskatning
Kapitlet omhandler retningslinjerne for virksomheders skattebetaling. Navnlig skal
virksomhederne overholde både ånd og ordlyd i skattelovgivning og regler i de lande,
hvor de operer.
Tilbage til kapiteloversigt
XI. Kapitel
- Det er vigtigt, at virksomhederne bidrager til de offentlige finanser i værtslandene
gennem rettidige skattebetalinger. Navnlig skal virksomhederne overholde både ånd
og ordlyd i skattelovgivning og regler i de lande, hvor de opererer. At overholde
lovens ånd indebærer, at man udleder og følger hensigten med lovgivningen. Dette betyder
ikke, at virksomhederne skal betale mere i skat end hvad der er lovmæssigt påkrævet
i henhold til en sådan fortolkning. At handle i overensstemmelse med disse retningslinjer
om skat indebærer blandt andet, at virksomheder rettidigt rapporterer relevante eller
lovpligtige oplysninger til de relevante myndigheder til brug for korrekt fastsættelse
af den skat, der skal påregnes i forbindelse med deres forretningsaktiviteter, og
til at sikre, at deres praksis for fastsættelse af interne afregningspriser (transfer
pricing practices) er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
- Virksomhederne bør indarbejde skatteforvaltning og regeloverholdelse som centrale
elementer i deres overordnede ledelses- og risikostyringssystemer. Navnlig bør virksomhederne
på bestyrelsesniveau formulere en strategi for styring af skatterisici for at sikre,
at de økonomiske, lovmæssige og omdømmemæssige risici forbundet med selskabsbeskatningen
i fuldt omfang identificeres og evalueres.
XI. Kommentarer
- Ansvarlig virksomhedsadfærd (corporate citizenship) i forbindelse med skatteområdet
indebærer, at virksomhederne skal overholde både ånden og ordlyden i skattelovgivningen
og reglerne i alle de lande, hvor de opererer, at de samarbejder med myndighederne
og stiller relevante eller lovpligtige oplysninger til rådighed for dem. En virksomhed
overholder ånden i skattelovgivningen og reglerne, hvis den tager de nødvendige skridt
til at afkode intentionen med lovgivningen og fortolker skattereglerne i overensstemmelse
med intentionen, under hensyntagen til lovens ordlyd og den relevante, nyere udvikling
i lovgivningen. Virksomhedernes transaktioner må ikke være planlagt således, at beskatningen
heraf bliver i modstrid med de bagvedliggende økonomiske resultater af transaktionerne,
medmindre der specifikt er belæg herfor i lovgivningen. I de tilfælde skal virksomheden
have belæg for at mene, at transaktionen er planlagt, så det skattemæssige resultat
for virksomheden ikke er i modstrid med hensigten med lovgivningen.
- Overholdelse af skattereglerne indebærer også samarbejde med skattemyndighederne
og indberetning af de oplysninger, som de kræver for at sikre en effektiv og retfærdig
anvendelse af skattelovgivningen. Et sådant samarbejde kræver blandt andet, at der
svares rettidigt og fyldestgørende på forespørgsler om oplysninger fra kompetente
myndigheder i henhold til bestemmelserne i en skattetraktat eller aftale om udveksling
af oplysninger. Pligten til at afgive oplysninger er dog ikke uden begrænsninger.
Navnlig understreger Retningslinjerne sammenhængen mellem de oplysninger,
der skal afgives, og deres relevans for håndhævelsen af de gældende skattelove. Hermed
anerkendes det, at der skal være et rimeligt forhold mellem den byrde, virksomhederne
pålægges i forbindelse med at overholde skattereglerne, og skattemyndighedernes behov
for at have fuldstændige, opdaterede og præcise oplysninger som grundlag for håndhævelse
af reglerne.
- Virksomhedernes forpligtelse til samarbejde, gennemsigtighed og overholdelse
af skattereglerne skal afspejles i risikostyringssystemer, strukturer og politikker.
I koncerner har koncernbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn med skatterisici på
flere måder. Koncernbestyrelsen kan for eksempel proaktivt udarbejde passende principper
for virksomhedens skattepolitik og etablere interne skattekontrolsystemer, så de ledelsesmæssige
beslutninger i koncernens selskaber stemmer overens med bestyrelsens holdning til
skattemæssige risici. Bestyrelsen skal informeres om alle potentielt væsentlige skatterisici,
og der bør udnævnes ansvarlige for udførelsen af de interne skattekontrolfunktioner
samt rapportering til bestyrelsen. En omfattende risikostyringsstrategi, der omfatter
virksomhedens skatteforhold, vil ikke alene sætte virksomheden i stand til at demonstrere
sit samfundsansvar, men også til at styre skattemæssige risici effektivt og dermed
undgå større økonomiske, lovgivningsmæssige og omdømmerelaterede risici.
- Et selskab i en multinational koncern i ét land kan have omfattende økonomiske
mellemværender med andre selskaber fra samme koncern i andre lande. En sådan relation
kan påvirke begge parters skattebetalinger. Tilsvarende kan myndighederne have behov
for at indhente oplysninger uden for deres egen jurisdiktion for at kunne vurdere
relationen og fastlægge skattebetalingen for den virksomhed i den multinationale koncern,
der har hjemsted i deres jurisdiktion. Her begrænses de oplysninger, der skal opgives,
til relevante eller lovpligtige oplysninger til hjælp for den konkrete vurdering af
de økonomiske relationer mellem selskaberne med henblik på at beregne det enkelte
koncernselskabs skattebetaling. De multinationale virksomheder skal samarbejde med
hensyn til at afgive de krævede oplysninger.
- Interne afregningspriser (transfer pricing) er et særligt vigtigt emne i forbindelse
med virksomheders samfundsansvar på skatteområdet. Den voldsomme stigning i den globale
handel og grænseoverskridende direkte investeringer (og de multinationale virksomheders
vigtige rolle heri) indebærer, at interne afregningspriser er en afgørende faktor
for skattefastsættelsen for virksomheder i en multinational koncern, fordi den reelt
påvirker fordelingen af skattegrundlaget mellem de lande, hvor den multinationale
virksomhed opererer. Armslængdeprincippet, der omtales både i OECD’s modelkonvention
til undgåelse af dobbeltbeskatning og FN's dobbeltbeskatningskonventionsmodel mellem
I- og Ulande, er den internationalt accepterede standard for udligning af indtjening
mellem forbundne virksomheder[1]. Med
anvendelse af armslængdeprincippet undgås uretmæssig overførsel af indtjening og tab,
og risikoen for dobbeltbeskatning minimeres. For at anvende princippet korrekt, skal
de multinationale virksomheder samarbejde med skattemyndighederne og afgive alle relevante
eller lovpligtige oplysninger vedrørende den metode til fastlæggelse af interne afregningspriser,
der anvendes for internationale transaktioner mellem virksomhederne og den tilknyttede
part. Det anerkendes, at det ofte er vanskeligt at afgøre, om interne afregningspriser
følger armslængdeprincippet, både for de multinationale virksomheder og for skatteadministrationen,
og at anvendelse af princippet ikke er nogen eksakt videnskab.
- OECD's komité for finanspolitiske anliggender arbejder løbende på at udarbejde
anbefalinger, der skal sikre, at interne afregningspriser overholder armslængdeprincippet.
I 1995 udmundede arbejdet i udgivelsen af OECD's retningslinjer for koncerninterne
afregningspriser for multinationale virksomheder og skattemyndigheder (OECD's
retningslinjer for interne afregningspriser), der dannede grundlag for OECD-Rådets
henstilling om fastlæggelse af interne afregningspriser mellem forbundne foretagender
(selskaberne i en multinational koncern vil som oftest høre under definitionen forbundne
foretagender). OECD's retningslinjer for interne afregningspriser og OECD-Rådets
henstilling revideres løbende, så de afspejler ændringer i den globale økonomi og
erfaringer fra skatteadministrationer og skatteydere, der arbejder med interne afregningspriser.
En henstilling vedtaget af OECD-Rådet i 2008 omhandler armslængdeprincippet, som det
anvendes ved beregning af permanente selskabers indtjening til fastlæggelse af værtslandets
beskatningskompetence ifølge en skattetraktat.
- OECD's retningslinjer for interne afregningspriser fokuserer på anvendelsen
af armslængdeprincippet til vurdering af forbundne foretagenders interne afregningspriser.
Formålet med OECD's retningslinjer for interne afregningspriser er at hjælpe
skatteadministrationerne (både i OECD-medlemslande og andre lande) og de multinationale
virksomheder ved at angive løsninger i sager vedrørende interne afregningspriser,
der er tilfredsstillende for begge parter og på den måde minimere antallet af konflikter
mellem skatteadministrationer og mellem skatteadministrationer og multinationale virksomheder
og undgå bekostelige retssager. De multinationale virksomheder opfordres til at følge
OECD's retningslinjer for interne afregningspriser, herunder ændringer og
tilføjelser[2], for at sikre, at deres
interne afregningspriser følger armslængdeprincippet.
[1] SKAT beskriver i sin juridiske vejledning, afsnit C.F.9, hvordan dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
er indarbejdet i dansk skattelovgivning.
[2] Brasilien, der ikke er OECD-medlem,
anvender ikke OECD's retningslinjer for interne afregningspriser inden for
landets jurisdiktion, og følgelig gælder indholdet i retningslinjerne for interne
afregningspriser ikke for de multinationale virksomheder ved fastsættelse af
den skattepligtige indtjening af deres aktiviteter i landet i henhold til skattereglerne
i landets lovgivning. Argentina, der ligeledes ikke er medlem af OECD, påpeger, at
OECD's retningslinjer for interne afregningspriser ikke er obligatoriske
inden for landets jurisdiktion.