Indledning

1.         OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (Retningslinjer(ne)) er en række anbefalinger fra regeringer til multinationale virksomheder. Retningslinjerne har til formål at sikre, at virksomhederne driver deres forretningsaktiviteter i overensstemmelse med regeringernes politik, for dermed at styrke grundlaget for gensidig tillid mellem virksomheder og de samfund, hvor de opererer, for at fremme investeringsklimaet for udenlandske investeringer, og for at styrke de multinationale virksomheders bidrag til bæredygtig udvikling. Retningslinjerne er den del af OECD's Erklæring om Internationale Investeringer og Multinationale Virksomheder. Erklæringens øvrige elementer omhandler national behandling, modstridende krav til virksomheder, og incitamenter og demotiverende faktorer for internationale investeringer. Retningslinjerne fastlægger en række frivillige principper og standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd i overensstemmelse med gældende love og internationalt anerkendte standarder. Lande, der tilslutter sig Retningslinjerne, giver imidlertid bindende tilsagn til, at gennemføre dem i overensstemmelse med OECD-Rådets beslutning vedrørende OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Endvidere kan anliggender dækket i Retningslinjerne også være underlagt national lovgivning og internationale forpligtelser.

2.         De internationale virksomheder har oplevet en række vidtgående strukturelle ændringer, og Retningslinjerne er derfor blevet tilpasset for at afspejle udviklingen. Væksten i service- og vidensintensive brancher og internetøkonomiens voksende omfang har bevirket, at service- og teknologivirksomheder spiller en stadig større rolle på de internationale markeder. De store virksomheder står stadig for en væsentlig andel af de internationale investeringer, og der ses en stigende tendens til store internationale fusioner. Samtidig ses også en stigning i udenlandske investeringer foretaget af små og mellemstore virksomheder, som nu spiller en væsentlig rolle i international sammenhæng. De multinationale virksomheder, ligesom deres nationale konkurrenter, har udviklet sig, og ses nu i en større mangfoldighed af virksomhedskonstellationer og organisatoriske opbygninger end tidligere. Strategiske alliancer og tættere relationer med leverandører og entreprenører udvisker grænserne mellem de enkelte virksomheder.

3.         Den kraftige udvikling i multinationale virksomheders opbygning afspejles ligeledes i deres forretningsaktiviteter i udviklingslandene, hvor udenlandske direkte investeringer er vokset hurtigt. I udviklingslandene har de multinationale virksomheder diversificeret aktiviteterne, så de nu ikke længere kun arbejder med primær produktion og udvinding, men også med fremstilling, samling, hjemmemarkedsudvikling og service. En anden vigtig tendens er fremkomsten af multinationale virksomheder baseret i udviklingslandene som store internationale investorer.

4.         De multinationale virksomheders aktiviteter, i form af international handel og investeringer, har styrket de bånd, der knytter verdens lande og regioner sammen. Aktiviteterne skaber betydelige fordele for både hjemlande og værtslande. Fordelene øges, når de multinationale virksomheder leverer de produkter og tjenesteydelser, som forbrugerne ønsker at købe, til konkurrencedygtige priser, og når de skaber et godt investeringsafkast til kapitalindskyderne. Deres handels- og investeringsaktiviteter bidrager til en effektiv anvendelse af kapital, teknologi, menneskelige ressourcer og naturressourcer. De fremmer teknologioverførsel mellem verdens regioner samt udvikling af teknologier, der tilgodeser lokale forhold. Gennem både formel uddannelse og praktik fremmer virksomhederne ligeledes udviklingen af menneskelig kapital og skaber beskæftigelsesmuligheder i værtslandene.

5.         De økonomiske forandringers art, omfang og hastighed har skabt nye strategiske udfordringer for virksomhederne og deres interessenter. De multinationale virksomheder har muligheden for at gennemføre politikker for bedste praksis inden for bæredygtig udvikling, der kan sikre sammenhængen mellem økonomiske, miljømæssige og sociale målsætninger. De multinationale virksomheders evne til at fremme bæredygtig udvikling øges markant, når handel og investeringer afvikles på åbne markeder underlagt fri konkurrence og passende regulering.

6.         Mange multinationale virksomheder har påvist, at høje standarder for virksomhedsadfærd kan skabe øget vækst. Markederne er i dag præget af stærk konkurrence, og de multinationale virksomheder møder mange juridiske, sociale og lovgivningsmæssige krav. På den baggrund kan nogle virksomheder blive fristet til at tilsidesætte relevante principper og standarder for virksomhedsadfærd i et forsøg på at vinde uberettigede konkurrencefordele. En sådan adfærd fra nogle få virksomheder kan sætte mange virksomheders ry på spil og skabe offentlig mistillid.

7.         Mange virksomheder imødegår den offentlige mistillid ved at udarbejde interne programmer, retningslinjer og ledelsessystemer, der underbygger deres forpligtelse til at agere som ansvarlige virksomhedsborgere (good corporate citizenship) og god praksis og adfærd i forretnings- og medarbejderforhold. Nogle af dem har benyttet konsulentbistand, revisions- og certificeringsordninger, hvilket bidrager til opbygning af ekspertise på områderne. Virksomhederne har endvidere fremmet den sociale dialog om, hvad ansvarlig virksomhedsadfærd består i, og de har samarbejdet med interessenter, blandt andet i form af initiativer med inddragelse af flere interessentgrupper, for at udvikle retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Retningslinjerne klarlægger de tilsluttede regeringers fælles forventninger til virksomhedsadfærd og udgør en referenceramme for både virksomheder og andre interessenter. Dermed både supplerer og styrker Retningslinjerne de private bestræbelser på, at definere og efterleve ansvarlig virksomhedsadfærd.

8.         Regeringerne samarbejder med hinanden og med andre aktører for at styrke de internationale lovmæssige og politiske rammer for virksomhedernes forretningsførelse. Den proces kan dateres tilbage til ILO's arbejde i starten af det tyvende århundrede. FN's vedtagelse af "Verdenserklæringen om menneskerettigheder" i 1948 var endnu en milepæl. Den blev fulgt op af en løbende udvikling af standarder, der har indflydelse på mange områder inden for ansvarlig virksomhedsadfærd - en proces, der kører videre i dag. OECD har ydet et vigtigt bidrag til processen ved, at udarbejde standarder på områder såsom miljø, bekæmpelse af korruption, forbrugerinteresser, god virksomhedsledelse og beskatning.

9.         Regeringerne, der har tilsluttet sig Retningslinjerne, har som fælles mål at sikre, at de multinationale virksomheder yder et positivt bidrag til fremskridtet på det økonomiske, miljømæssige og sociale område, samt at minimere de problemer, som deres forretningsaktiviteter bevirker. Regeringerne arbejder hen imod, at indfri målet i partnerskab med de mange virksomheder, fagforeninger og andre ikke-statslige organisationer, der inden for deres respektive områder arbejder med de samme målsætninger. Regeringerne kan bidrage ved, at sikre effektive nationale rammer for politik, der omfatter en stabil makroøkonomisk politik, ligestilling af virksomheder, passende regulering og overvågning, upartiske retsinstanser og håndhævelsesmyndigheder og effektiv og ærlig offentlig administration. Regeringerne kan ligeledes hjælpe ved, at opretholde og fremme passende standarder og politikker, der støtter den bæredygtige udvikling, og ved at deltage i løbende reformarbejde for, at sikre effektivt fungerende offentlige sektorer. Regeringer, der er tilsluttet Retningslinjerne, er forpligtet til løbende, at forbedre både nationale og internationale politikker med henblik på at højne velfærd og levestandard for alle mennesker.