Spring navigation over
Indhold start

Menneskerettigheder

Kapitlet vedrører retningslinjer for virksomhederne ansvar for at respektere menneskerettighederne. Kapitlet tager udgangspunkt i FN’s anbefalinger om menneskerettigheder og erhvervsliv.

Tilbage til kapiteloversigt
IV. Kapitel

Stater har pligt til at beskytte menneskerettighederne. Indenfor rammerne af de internationalt anerkendte menneskerettigheder, de internationale menneskerettighedsforpligtelser, der gælder for de lande, hvor virksomhederne opererer, samt relevante nationale love og regler, skal virksomheder:

  1. Respektere menneskerettighederne, hvilket betyder, at de skal undlade at gøre indgreb i andres menneskerettigheder og håndtere negative indvirkninger (adverse impacts)[1] på menneskerettighederne, som de er involveret i.
  2. Undgå at forårsage eller bidrage til negative indvirkninger på menneskerettighederne som en del af deres egne aktiviteter, og håndtere sådanne indvirkninger, når de forekommer.
  3. Afsøge måder hvorpå de kan forebygge eller afbøde negative indvirkninger på menneskerettighederne, som er direkte forbundet med deres egne forretningsaktiviteter, produkter eller tjenesteydelser gennem en forretningsrelation, også selvom de ikke selv bidrager til disse indvirkninger.
  4. Have en politik, der forpligter dem på at respektere menneskerettighederne.
  5. Udvise nødvendig omhu (due diligence) på menneskerettighedsområdet i et omfang afstemt efter deres virksomheds størrelse, karakteren af og konteksten for deres aktiviteter, samt alvoren af deres risici for negative indvirkninger på menneskerettighederne,
  6. Sikre eller samarbejde gennem legitime processer om at sikre genoprejsning i de tilfælde, hvor de identificerer, at de har forårsaget eller bidraget til negative indvirkninger på menneskerettighederne.

[1] I oversættelsen af ’adverse impacts on human rights’ kan man på dansk bruge ’negative indvirkninger på menneskerettighederne’ synonymt med udtryk som ’negative påvirkninger’ og ’negativ indflydelse’. Der gøres opmærksom på, at ’krænkelser’, ’overtrædelser’ og ’manglende overholdelse’ af menneskerettighederne ikke er korrekte oversættelser, med mindre der er tale om særligt grove indvirkninger, der kan være strafbare for virksomheder under international strafferet.

IV. Kommentarer
  1. Kapitlet indledes med et afsnit, der definerer rammerne for de specifikke anbefalinger vedrørende virksomhedernes respekt for menneskerettighederne. Det tager udgangspunkt i FN's ramme for menneskerettigheder og erhverv "Protect, Respect and Remedy" og følger de dertilhørende retningslinjer for dens implementering (FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder).
  2. Indledningen og første afsnit anerkender, at stater har pligt til at beskytte menneskerettighederne, og at virksomheder, uanset deres størrelse, sektor, forretningsmæssige kontekst, ejerskab og struktur, skal respektere menneskerettighederne overalt, hvor de driver forretning. Respekt for menneskerettighederne er en global standard for virksomheders forventede adfærd, som er uafhængig af staternes evne og/eller vilje til at opfylde deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og den begrænser på ingen måde staternes forpligtelse.
  3. En stats forsømmelse af enten at håndhæve relevante nationale love, eller at implementere internationale menneskerettighedsforpligtelser nationalt, eller det faktum, at en stat kan handle i modstrid med sådanne love eller internationale forpligtelser, påvirker ikke forventningen om, at virksomhederne respekterer menneskerettighederne. I lande, hvor nationale love og regler er i modstrid med internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal virksomhederne finde måder hvorpå de i videst muligt omfang kan respektere menneskerettighederne uden dog at overtræde de nationale love, i overensstemmelse med afsnit 2 i kapitlet om koncepter og principper.
  4. I alle tilfælde og uafhængigt af det land og den specifikke kontekst, hvor virksomhederne har deres aktiviteter, skal der som minimum være en reference til de internationalt anerkendte menneskerettigheder som de er fastlagt i FN's Grundlæggende Rettigheder (International Bill of Human Rights), der består af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de primære menneskerettighedsinstrumenter, hvori den er kodificeret: Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder og Den Internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder samt principperne fastlagt i ILO's Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder fra 1998.
  5. Virksomheder kan have negativ indvirkning på hele spektret af internationalt anerkendte menneskerettigheder. I praksis vil der være større risiko for negative indvirkninger på nogle menneskerettigheder end andre i en given branche eller kontekst, og disse vil derfor være genstand for øget opmærksomhed. Forholdene kan dog ændre sig og derfor bør virksomhederne regelmæssigt gennemgå alle menneskerettighederne. Afhængigt af omstændighederne kan det være relevant for virksomhederne at overveje at indføre supplerende standarder. For eksempel bør virksomhederne respektere menneskerettighederne for enkeltpersoner, der tilhører bestemte grupper eller befolkninger, der kræver særlig opmærksomhed, i tilfælde, hvor virksomhederne kan have negative indvirkninger på disse personers menneskerettigheder. I den sammenhæng indeholder FN-instrumenterne nærmere definitioner af menneskerettigheder for oprindelige folk, personer tilhørende nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter, kvinder, børn, personer med handicap samt udenlandske arbejdstagere og deres familier. Derudover bør virksomhederne i tilfælde af væbnede konflikter overholde de standarder, der er fastlagt i international humanitær folkeret, og som kan hjælpe virksomhederne til, at undgå risikoen for at forårsage eller bidrage til negative indvirkninger på menneskerettighederne, når de driver virksomhed under sådanne vanskelige forhold.
  6. I afsnit 1 beskrives det, at håndteringen af aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne indebærer at tage passende foranstaltninger for at identificere, forebygge, hvor det er muligt, og afbøde potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne, sikre genoprejsning i forbindelse med aktuelle indvirkninger samt dokumentere, hvordan de negative indvirkninger håndteres. Begrebet 'påvirke' refererer til den negative indvirkning, som en virksomhed kan have på enkeltpersoners menneskerettigheder.
  7. Afsnit 2 anbefaler, at virksomhederne i konteksten af deres egne aktiviteter skal undgå at forårsage eller bidrage til negative indvirkninger på menneskerettighederne, og håndtere sådanne negative indvirkninger, når de forekommer. 'Aktiviteter' omfatter både aktive handlinger og undladelser. Hvis en virksomhed forårsager, eller der er risiko for, at den kan komme til at forårsage en negativ indvirkning på menneskerettighederne, skal den tage de nødvendige skridt til at standse eller forebygge den negative indvirkning. Hvis en virksomhed bidrager til, eller der er risiko for, at den bidrager til, en sådan negativ indvirkning, skal virksomheden tage de nødvendige skridt til at standse eller forebygge sit bidrag, og bruge sin indflydelse (leverage) til at afbøde resterende negative indvirkninger i videst muligt omfang. Virksomheden betragtes som havende indflydelse i situationer, hvor den har mulighed for, at foranledige ændringer af praksis hos aktører, der forårsager negative indvirkninger på menneskerettighederne.
  8. Afsnit 3 omhandler mere komplekse situationer, hvor en virksomhed ikke direkte bidrager til en negativ indvirkning på menneskerettighederne, men hvor en negativ indvirkning alligevel har direkte forbindelse til dens forretningsmæssige aktiviteter, produkter, tjenesteydelser som følge af dens forretningsrelationer med andre aktører. Formålet med afsnit 3 er ikke at flytte ansvaret fra den enhed, der forårsager den negative indvirkning på menneskerettighederne, til den virksomhed, den har en forretningsmæssig relation til. Ifølge ordlyden i afsnit 3 skal virksomheder, der agerer alene eller i samarbejde med andre enheder, alt efter forholdene udnytte sin position til at påvirke den enhed, der forårsager den negative indvirkning, med henblik på at forebygge eller afbøde den negative indvirkning. 'Forretningsrelationer' omfatter relationer med forretningspartnere, aktører i leverandørkæden og andre statslige eller ikke-statslige aktører, der har direkte tilknytning til dens forretningsaktiviteter, produkter eller tjenesteydelser. Blandt de faktorer, der tages i betragtning ved fastlæggelse af 'passende handling' i sådanne situationer, er virksomhedens grad af indflydelse på den pågældende aktør, hvor vigtig relationen er for virksomheden, den negative indvirknings alvor, samt om en eventuel afbrydelse af forretningsrelationen i sig selv vil have negative indvirkninger på menneskerettighederne .
  9. Afsnit 4 anbefaler, at virksomhederne beskriver deres tilslutning til at overholde menneskerettighederne i en politik der: (i) er godkendt af virksomhedens øverste ledelse, (ii) underbygges af relevant intern og/eller ekstern ekspertise, (iii) fastlægger virksomhedens forventninger på menneskerettighedsområdet til medarbejdere, forretningspartnere og andre parter med direkte tilknytning til virksomhedens forretningsaktiviteter, produkter eller tjenesteydelser, (iv) er offentligt tilgængelig og kommunikeret internt og eksternt til alle medarbejdere, forretningspartnere og andre relevante parter, (v) afspejles i virksomhedens operationelle politikker og procedurer med henblik på at sikre implementering og indarbejdelse i hele virksomheden.
  10. Afsnit 5 anbefaler, at virksomhederne udviser nødvendig omhu (due diligence) på menneskerettighedsområdet. Dette indebærer, at der foretages en vurdering af virksomhedens aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne, at resultaterne indarbejdes og iværksættes handlinger, at de iværksatte handlinger monitoreres og at der kommunikeres om, hvordan de negative indvirkninger håndteres. Denne ’nødvendige omhu’ på menneskerettighedsområdet kan indgå i virksomhedens generelle risikostyring forudsat, at denne ikke blot identificerer og håndterer væsentlige risici for virksomheden, men også tager højde for risici for rettighedshaverne. Nødvendig omhu er en kontinuerlig proces netop fordi negative indvirkninger på menneskerettighederne kan udvikle sig over tid i takt med, at virksomhedens aktiviteter og omgivelser forandrer sig. Supplerende vejledning vedrørende processen om nødvendig omhu, herunder i forhold til leverandørkæder og konkret håndtering af risici i leverandørkæder, fremgår af afsnit A.10 til A.12 i kapitlet om generelle politikker og kommentarerne hertil.
  11. Når en virksomhed gennem sin nødvendige omhu på menneskerettighedsområdet eller på andre måder identificerer, at den har forårsaget eller bidraget til en aktuel negativ indvirkning på menneskerettighederne, anbefaler Retningslinjerne, at virksomheden har processer på plads for at sikre genoprejsning. Nogle situationer kræver samarbejde med retslige eller statslige ikke-retslige mekanismer. I andre situationer kan klagemekanismer, som er knyttet direkte til virksomhedens aktiviteter og er åbne for de personer, der potentielt kan blive påvirket af virksomhedens aktiviteter, være et effektivt middel til at sikre genoprejsning, forudsat at de opfylder centrale kriterier om: legitimitet, tilgængelighed, forudsigelighed, ligeværdighed, kompatibilitet med Retningslinjerne samt gennemsigtighed, og at de baseres på dialog og involvering med henblik på at finde fælles løsninger. Disse klagemekanismer på det operationelle niveau kan administreres af en virksomhed alene eller i samarbejde med andre interessenter, og de kan udgøre en kilde til løbende læring på området. Klagemekanismer på det operationelle niveau må ikke bruges til at underminere fagforeningernes rolle i håndteringen af arbejdsmarkedskonflikter, og de må ligeledes ikke hindre adgangen til retlige eller ikke-retlige klagemekanismer, herunder de nationale kontaktpunkter etableret i henhold til Retningslinjerne.