Virksomhederne skal sikre, at rettidig og korrekt information udsendes om alle
væsentlige aspekter af deres aktiviteter, struktur, finansielle situation, resultater,
ejerskab og ledelse. Oplysningerne skal offentliggøres for hele virksomheden hvor
relevant, også for de enkelte forretningsområder eller geografiske områder. Virksomhedens
kommunikationspolitik skal udformes i overensstemmelse med virksomhedens branche,
størrelse og geografiske placering, og skal samtidig tage højde for omkostninger,
fortrolighedshensyn og andre konkurrencehensyn.
Virksomhedens kommunikationspolitik skal omfatte, men ikke afgrænses til, væsentlige
oplysninger om:
virksomhedens regnskab og driftsresultat;
virksomhedens målsætninger;
oplysninger om større aktionærer og stemmerettigheder, herunder eventuel koncernstruktur
og interne relationer mellem koncernselskaber samt kontrolmekanismer;
aflønning af bestyrelse og topledelse, samt oplysninger om bestyrelsesmedlemmer,
herunder kvalifikationer, udvælgelsesproces, andre direktionsanliggender, samt om
de enkelte bestyrelsesmedlemmer af bestyrelsen betragtes som uafhængige;
relevante selskabstransaktioner;
forudseelige risikofaktorer;
forhold vedrørende medarbejdere og andre interessenter;
ledelsesstrukturer og -politikker, navnlig indholdet af eventuelle kodeks eller
politikker for god virksomhedsledelse og processen til implementering heraf.
Virksomhederne opfordres til at udsende yderligere oplysninger, som kan inkludere:
erklæringer om virksomhedens ledelsesværdier eller adfærdskodeks beregnet til
offentliggørelse, herunder information om virksomhedens politikker på områder dækket
af Retningslinjerne, hvis det er relevant i forhold til virksomhedens aktiviteter;
politikker og andre adfærdskodeks, som virksomheden følger, datoen for deres
vedtagelse og en oversigt over de lande og forretningsenheder, som de gælder for;
status på overholdelse og implementering af egne værdier og kodekser;
oplysninger om intern revision, risikostyring og systemer til sikring af regeloverholdelse;
oplysninger om forholdet til medarbejdere og andre interessenter.
Virksomhederne skal anvende høje kvalitetsstandarder for regnskabsaflæggelsen
og for offentliggørelsen af finansielle og ikke-finansielle oplysninger, herunder
rapportering på det miljømæssige og sociale område, når sådan rapportering foretages.
Standarder og politikker for indsamling og offentliggørelse af oplysningerne skal
oplyses. En årlig revision bør gennemføres af en uafhængig, kompetent og kvalificeret
revisor med henblik på at give bestyrelsen og aktionærer en ekstern og objektiv redegørelse
for, at regnskaberne giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation
og resultater på alle væsentlige områder.
Formålet med kapitlet er at fremme et bedre kendskab til de multinationale virksomheders
forretningsaktiviteter. Det er vigtigt for en række brugere - fra aktionærer og den
finansielle sektor, til andre grupper såsom medarbejdere, lokalsamfund, interessegrupper,
regeringer og samfundet i almindelighed - at have klare og fyldestgørende oplysninger
om virksomhederne. For at sikre et større offentligt kendskab til virksomhederne og
deres interaktion med det omgivende samfund og miljø, skal virksomhederne arbejde
gennemsigtigt og ansvarlighed, og tilgodese offentlighedens stigende krav til information
om virksomhedens forhold.
De oplysninger, der lægges vægt på i kapitlet, addresserer to hovedområder om
rapportering af ikke-finansielle oplysninger. Det første sæt af anbefalinger er identisk
med de områder for offentliggørelse af oplysninger der fremgår af OECD's principper
for god virksomhedsledelse. Noterne hertil indeholder yderligere vejledning, og anbefalingerne
i Retningslinjerne bør udformes i overensstemmelse med dem. Det første sæt
anbefalinger kan suppleres med et andet sæt af anbefalinger om offentliggørelse af
oplysninger, som virksomhederne opfordres til at følge. Disse anbefalinger vedrører
primært børsnoterede selskaber. I det omfang det vurderes relevant i forhold til virksomhedernes
branche, størrelse og geografiske placering, kan anbefalingerne også være et nyttigt
redskab til at styrke virksomhedsledelsen i ikke-børsnoterede selskaber, for eksempel
privatejede eller statsejede virksomheder.
Anbefalingerne om offentliggørelse af oplysninger har ikke til hensigt, at pålægge
virksomhederne urimelige administrative byrder eller omkostninger. Virksomhederne
forventes heller ikke at offentliggøre information, der kan skade deres konkurrenceposition,
medmindre offentliggørelsen er nødvendig for at skabe grundlag for fuldt informerede
investeringsbeslutninger og for at undgå at vildlede investorer. For at afgøre hvilke
oplysninger der som minimum bør offentliggøres, anvender Retningslinjerne
et væsentlighedsprincip. Væsentlige oplysninger defineres som oplysninger, hvor udeladelse
eller fejlinformation kan have indflydelse på informationsmodtagernes økonomiske beslutninger.
Retningslinjerne indeholder også en generel bemærkning om, at oplysningerne
skal udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med høje kvalitetsstandarder
for regnskabsaflæggelse og offentliggørelse af finansielle og ikke-finansielle oplysninger.
Hermed får investorerne væsentligt forbedrede muligheder for at overvåge virksomheden
ved at sikre større pålidelighed og sammenlignelighed i de udsendte rapporter, samt
større indsigt i virksomhedens resultater. Den årlige uafhængige revision, der anbefales
i Retningslinjerne, skal bidrage til større kontrol og bedre regeloverholdelse
i virksomhederne.
Offentliggørelse af oplysninger omhandler to områder. Det første sæt anbefalinger
omhandler rettidig og korrekt offentliggørelse af oplysninger om alle væsentlige emner
vedrørende koncernen, herunder økonomi, resultater, ejerskab og ledelse af virksomheden.
Virksomhederne forventes også at offentliggøre fyldestgørende oplysninger om aflønning
af bestyrelsesmedlemmer og topledelse (enten enkeltvis eller samlet). Hermed får investorerne
mulighed for at foretage en retvisende vurdering af omkostninger og fordele ved aflønningsstrukturen
samt den effekt, eventuelle incitamentsprogrammer såsom aktieoptionsprogrammer har
på virksomhedens resultat. Yderligere oplysninger der bør offentliggøres er relaterede
til virksomhedstransaktioner og væsentlige, forudsigelige risikofaktorer, samt væsentlige
forhold vedrørende medarbejdere og andre interessenter.
Retningslinjerne tilskynder også virksomheder til at følge nogle anbefalede
praksisser for offentliggørelse af oplysninger og kommunikation på områder, hvor standarderne
for rapportering fortsat er under udvikling, som for eksempel rapportering om arbejdsmarked,
miljø og risici. Dette er særligt tilfældet i forhold til udledning af drivhusgasser,
hvor overvågningen udvides til at dække direkte og indirekte udledning og nuværende
og fremtidig udledning for hele koncernen og for de enkelte produkter. Biodiversitet
er et andet eksempel . Mange virksomheder offentliggør allerede en række oplysninger
ud over de regnskabsmæssige, og kommunikation af den type oplysninger ses som en del
af dokumentationen af virksomhedens samfundsansvarlige praksis. I nogle tilfælde kan
denne anden type af offentliggørelse af oplysninger - eller kommunikation til offentligheden
og andre parter, der direkte påvirkes af virksomhedens aktiviteter - vedrøre andre
enheder end dem, der dækkes af virksomhedens regnskabsoplysninger. Oplysningerne kan
for eksempel også dække leverandørers, underleverandørers og joint venture-partneres
aktiviteter. Det har især betydning med hensyn til at monitorere overførselen af miljøskadelige
aktiviteter til partnere.
Mange virksomheder har vedtaget procedurer, der skal sikre deres overholdelse
af love og standarder for virksomhedsadfærd, og sikre gennemsigtighed i deres aktiviteter.
Et stigende antal virksomheder indfører frivillige adfærdskodekser, der skal synliggøre
virksomhedens etiske værdier på områder som miljø, menneskerettigheder, arbejdsmarkedsstandarder,
forbrugerbeskyttelse og beskatning. Der indføres eller udvikles særlige ledelsessystemer,
hvis formål er at sikre overholdelsen af virksomhedens etiske standarder og adfærdskodeks.
Det kan være informationssystemer, driftsprocedurer og træningskrav. Virksomhederne
samarbejder med NGO'er og mellemstatslige organisationer om at udvikle standarder
for rapportering, der kan styrke virksomhedernes kommunikation om, hvordan deres aktiviteter
bidrager til den bæredygtige udvikling (eksempelvis "Global Reporting Initiative").
Virksomhederne opfordres til at sikre nem og billig adgang til de offentliggjorte
oplysninger og overveje brug af informationsteknologier til formålet. Oplysninger,
der stilles til rådighed for brugere på hjemmemarkedet, skal også være tilgængelige
for alle øvrige interesserede brugere. Virksomhederne kan derudover træffe særlige
foranstaltninger for at gøre oplysningerne tilgængelige for grupper, der ikke har
adgang til de trykte medier (f.eks. fattigere samfundsgrupper, der påvirkes direkte
af virksomhedens aktiviteter).