Kapitlet omhandler retningslinjerne for virksomheders aktiviteter i en vidensbaseret
økonomi, hvor adgangen til at udnytte ny teknologi og knowhow er afgørende.
Bestræbe sig på at sikre, at deres aktiviteter er forenelige med de officielle
politikker og planer for videnskab og teknologi (V&T) i landene, hvor de opererer,
og, hvor det er relevant, skal de bidrage til udviklingen af lokal og national, innovativ
kapacitet.
Hvor det er praktisk muligt i forbindelse med deres forretningsaktiviteter indføre
praksisser der muliggør overførsel og hurtig udbredelse af teknologier og knowhow,
under skyldig hensyntagen til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Hvor det er relevant, udføre arbejde der vil udvikle området for videnskab og
teknologi i værtslandene for at adressere de lokale markeders behov, samt ansætte
lokal arbejdskraft i værtslandet i jobtyper inden for videnskab og teknologi, og understøtte
deres træning på området under hensyntagen til de forretningsmæssige behov.
Ved udstedelse af licenser vedrørende intellektuel ejendomsret eller ved anden
form for teknologioverførsel sikre, at dette sker på rimelige vilkår og betingelser,
og så det bidrager til den langsigtede, bæredygtige udvikling i værtslandet.
Hvor det er relevant i forhold til de forretningsmæssige målsætninger opbygge
tætte relationer med de lokale universiteter og offentlige forskningsinstitutioner,
og indgå i fælles forskningsprojekter med den lokale industri eller brancheforeninger.
I en vidensbaseret og globaliseret økonomi, hvor nationale landegrænser kommer
til at betyde mindre, er det afgørende, selv for små eller hjemmemarkedsorienterede
virksomheder, at have adgang til og kunne udnytte ny teknologi og knowhow for at kunne
forbedre virksomhedens resultater. Det er ligeledes vigtigt for at opnå en samfundsøkonomisk
effekt af de teknologiske fremskridt, herunder øget produktivitet og jobskabelse inden
for rammerne af den bæredygtige udvikling. De multinationale virksomheder er den vigtigste
kanal til teknologioverførsel mellem lande. De bidrager til den nationale, innovative
kapacitet i værtslandene ved at skabe, udbrede og bistå ved ibrugtagning af nye teknologier
i de indenlandske virksomheder og institutioner. De multinationale virksomheders forsknings-
og udviklingsaktiviteter kan, når de er velintegreret med de nationale innovationskræfter,
bidrage til at fremme den økonomiske og sociale fremgang i værtslandene. Til gengæld
skaber udviklingen af dynamiske innovationssystemer i værtslandet nye kommercielle
muligheder for de multinationale virksomheder.
Hensigten med kapitlet bliver dermed, inden for rammerne af hvad der er økonomisk
muligt, under konkurrencehensyn og andre overvejelser, at opfordre de multinationale
virksomheder til at udbrede resultaterne af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter
i de lande, hvor de opererer, og derigennem bidrage til udviklingen af værtslandenes
innovative kapacitet. I denne sammenhæng kan fremmelsen af teknologiudbredelse indebære
kommercialisering af produkter, der indeholder ny teknologi, udstedelse af licenser
for brugen af procesinnovationer, ansættelse og træning af V&T-personale, og etablering
af samarbejder omkring forsknings- og udviklingsforetagender (ventures). Når de multinationale
virksomheder sælger eller udsteder licenser til nye teknologier, bør det ikke blot
ske på rimelige vilkår og betingelser, men virksomhederne opfordres også til at tage
hensyn til teknologiernes langsigtede effekt på udvikling, miljø og andre faktorer
både i hjemland og værtsland. Gennem deres aktiviteter kan de multinationale virksomheder
opbygge og forbedre den innovative kapacitet hos deres internationale datterselskaber
og underleverandører. Derudover kan de multinationale virksomheder sætte fokus på
vigtigheden af den lokale infrastruktur på V&T-området, både den fysiske og den institutionelle.
I den sammenhæng kan de multinationale virksomheder bistå værtslandenes regeringer
i formuleringen af politiske rammer til fremme af udviklingen af dynamiske innovationssystemer.